Det er utroligt, hvad lyd kan gøre ved én. Ikke mindst i biografens mørke, hvor lyden kan indhylle publikum totalt.
Bare spørg den amerikanske lyddesigner Gary Rydstrom, som i en menneskealder har sat dagsordenen for biograflyd og har stået for lyden på supersoniske milepæle som ’Terminator 2’, ’Jurassic Park’ og ’Saving Private Ryan’. Når han kigger tilbage på en af sine første skelsættende filmlydoplevelser taler han hengivent om Francis Ford Coppolas ’Dommedag nu’.
»Det føltes ikke som en film. Det føltes som et trip«, siger lyddesigneren på en telefon fra Californien.
Næsten alle store instruktører gennem tiden har arbejdet lige så aktivt med levende lyde som med levende billeder. Af natur er vi mest visuelt orienterede, og fordi lyden taler til underbevidstheden, rammer vores følelser direkte og kan forme en hel verden omkring billedrammen, er lydsiden et fantastisk effektfuldt og forførende fortælleelement. Billederne banker på fordøren, mens lyden sniger sig ind ad bagdøren.
