Midt i malstrømmen står Per Stig Møller. Op ad stationens trætte, grønne puds. I sort jakkesæt og hvid skjorte. Med korslagte arme. Som altings uforanderlige målestok. Det konservative menneskes svar på den normal-meter i platin-iridium, der ligger i Paris og holder sit faste mål. Rundt om den tidligere udenrigs- og kulturminister glider det ene folkeslag efter det andet forbi. Hver på to ben. Som døre, der bliver båret forbi. Ind til nye og atter nye verdener.
En ældre kvinde med gråt tørklæde trækker en indkøbsvogn efter sig. En ung araber kommer løbende. Med hovedtelefoner. En afrikaner står og tæller penge. Forbi ham træder et midaldrende mellemøstligt ægtepar. Hun med guldfarvet iPhone for øret.
Det kunne ligne en gade i en metropol i ’Star Wars’ – et knudepunkt i galaksen, hvor livsformer fletter ind og ud mellem hinanden. Men det er bare Nørrebro Station anno 2015.
»Se der: asiater. For lidt siden så du en nordafrikaner. Og derovre ser du burkaerne. Det var jo fuldstændig utænkeligt, da jeg var dreng««, siger den 72-årige konservative politiker, som ved dette valg træder ud af Folketinget efter 31 år.
