0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

»Man kan ikke lære at swinge«

Jazz handler om at mærke efter, siger bassisten Gary Peacock, som fandt vejen væk fra lsd og eksistentiel krise ved hjælp af japansk zenfilosofi. I aften og under hele Copenhagen Jazz Festival, som åbner i dag, spiller han med pianisten Niels Lan Doky på klubben The Standard.

FOR ABONNENTER

Man forestiller sig ikke lige umiddelbart, at manden hører dårligt. Men faktum er, at Gary Peacock flere gange i løbet af interviewet har vanskeligt ved at opfange, hvad jeg spørger ham om, og det viser sig, at problemet hænger sammen med de to næsten usynlige høreapparater. Et i hvert øre.

Fair nok. Amerikaneren Gary Peacock, en af verdens bedste jazzbassister, fyldte 80 nu i maj, og selv om de dybbrune øjne er varme og levende, kan han godt begynde at mærke sin alder, som han formulerer det. Et halvt århundrede efter at han brød igennem på den amerikanske vestkyst, og godt 30 år efter, at han i 1983 var med til at danne vor tids vigtigste jazztrio, pianisten Keith Jarretts Standards Trio, er han så småt begyndt at overveje, hvornår det hele mon slutter.

»En ting, jeg ved med sikkerhed, er, at det ikke er noget, jeg kommer til at planlægge. Det bliver noget, der bare viser sig, når det er.«

Der har været rygter om, at standardtrioen ikke eksisterer mere? Er det sandt, at I har opløst den?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce