For godt tyve år siden mødte den internationalt kendte franske genetiker, universitetsrektor og samfundsdebattør Axel Kahn en meget gammel mand i 1.400 meters højde i det centrale Frankrig. Manden var svøbt ind i et overlevelsestæppe i alufolie, for uvejret havde overrasket ham, og han havde tilbragt natten i det fri.
»Det fik mig til at stille det dumme spørgsmål, når man tager mandens tilstand i betragtning: »Hvad laver en mand i Deres forfatning her?«.
Svaret kom omgående. »Mener De, at jeg skulle være på et plejehjem, mens jeg venter på en pistol og et bækken? Vi vælger alle vores liv, også jeg«.
Tyve år senere tænkte Axel Kahn på dette møde, da han som pensionist skulle forberede sig på et nyt liv efter sit sidste job som rektor for et universitet i Paris. Han havde netop ført valgkamp for Socialistpartiet i Paris mod selveste den afgående premierminister, og han kunne fortsætte i den akademiske verden. Mulighederne stod åbne.
