Der skete noget i Bruxelles 13. juli i år. Efter en lang nats forhandlinger blev landene i eurozonen enige om et kompromis med hjælp til det gældsplagede Grækenland til gengæld for skrappe reformer og besparelser, gennemtrumfet af en koalition med Tyskland i spidsen.
Men måske var det slet ikke hovedsagen? Måske blev der slået så store mentale revner i det europæiske murværk mellem syd og nord, mellem Tyskland og alle de andre lande, at det vil tage årtier at tætne dem. Måske er det et forandret Europa, politikerne skal forsøge at lede, når de i disse dage vender hjem til magten fra ferien. Med Tyskland i en ny position.
Noget er i hvert fald sket, mener den tyske professor i politisk videnskab Jan-Werner Müller, der forsker og underviser på Princeton Universitetet i USA og opfattes som en af Europas skarpeste intellektuelle. Og kritiker af sit eget hjemland.
»Europæisk integration var engang et spil med overskud for alle. Alle fik noget med hjem. Taberne blev kompenseret med penge fra Bruxelles. Nu til dags er Europa blevet værre end et spil uden resultat. Det giver faktisk negative resultater. Både de nominelle vindere og de nominelle tabere føler sig som ofre. Grækerne tror, at de bliver koloniseret, og tyskerne tror, at de bliver afpresset og taber penge, selv om det faktisk ikke er korrekt, som sagerne står nu. I hele eurozonen føler europæere sig fanget i en struktur, som sætter nation op mod nation og får alle til at føle sig bitre og fortørnede«, siger Jan-Werner Müller.
