Det er et tilfælde, men det er værd at nævne. Netop som vi står ved elevatoren i Vandrehallen på Christiansborg for at interviewe Mette Frederiksen for første gang i hendes rolle som socialdemokratisk leder, kommer Helle Thorning-Schmidt slentrende hen ad gangen. Afslappet, forhenværende og uden rådgivere og sikkerhedsvagter.
»Hej«, smiler hun til os og snakker videre med en folketingsbetjent om et eller andet praktisk, hun skal have ordnet.
På Thornings gamle kontor fra før regeringstiden venter Mette Frederiksen. De færreste har set skyggen af hende siden den søndag i juni, da hun skrev sig ind i partihistorien som en anomali.
Partiet med noget nær nordisk rekord i fløjdannelser og magtkampe samlede sig så entydigt om Frederiksen som Thorning-Schmidts afløser, at der skal vendes rigtig mange sider i historiebogen for at finde en formand med bredere intern opbakning.
