Der er albums, der kan fylde en hel sommer. Nogen, måske et år eller en tid, hvis de er rigtig gode. Og så er der Pink Floyds album. Oprindeligt vinylplader, senere cd'er og solgt i 250 millioner eksemplarer over hele verden. Til ikke bare én generation, men generationer efter de første ivrige Pink Floyd-entusiaster. Til fans, der ikke engang var født, da gruppen gik fra hinanden i 1985 på grund af kunstneriske uoverensstemmelser.
Og blandt disse album rager ét op over alle andre: 'The Wall'. Albummet, der også blev til en film, bygger på den personlige skildring af det nu forhenværende Pink Floyd-medlem Roger Waters egen barndom i et på mange måder trøstesløst Storbritannien i efterkrigstiden og det store tomrum efter faderen, der faldt i Anden Verdenskrig, da Roger Waters var bare fem måneder gammel.
'The Wall' var en del af det arvesølv, bassisten Roger Waters tog med sig, da han forlod gruppen i 1985. De tilbageværende medlemmer beholdt til gengæld retten til navnet Pink Floyd.
Og 'The Wall' er en organisk størrelse, der er blevet ved med at udvikle sig siden da. I 1990 opførte Roger Waters musikken i Berlin for at markere Berlinmurens fald. De officielle tilskuertal lyder på over 200.000, men mange vurderer, at der kan have været op mod en halv million mennesker foran scenen ved Brandenburger Tor. Dertil kommer den milliard, der sad hjemme og så koncerten på tv.
