Nu kommer den så, den roman, Jan Sonnergaard længe har haft lyst til at skrive. Romanen om hans egen generation. ’Frysende våde vejbaner’ er et portræt af dem, som var unge i 1980’erne og i dag oplever, at tingene ikke har udviklet sig sådan, som de troede, dengang en mur delte Berlin, og David Bowie sang »Don’t wanna stay alive. When you’re 25«.
I romanen følger man 50-årige Jesper, der vandrer ensomt og fortvivlet rundt i vor tids København uden rigtig at kunne binde sig til nogen. End ikke mødet med de gamle ungdomsvenner bringer ham ud af passiviteten.
»Romanen tager afsæt i en person, som ikke er mig, men som måske kunne have været mig, hvis ikke jeg var begyndt at skrive og på en eller anden måde havde distanceret mig fra 80’er-nihilismen«.
Bogens hovedtema er det, Sonnergaard selv kalder et forkætret begreb: den midaldrende hvide heteroseksuelle middelklassemand, som tilsyneladende er noget af det værste, man kan være i disse år.
