På en spadseretur gennem Hamburg-bydelen Altona støder stadslægen Johann Struensee på to gode venner, hofmanden Enevold Brandt og rigsgreven Schack Carl Rantzau. Året er 1767. De aftaler at tage hjem til Struensee og få et glas rødvin.
Hjemme hos stadslægen flyder skitser af menneskeskelettets anatomi. Og i reolen står oplysningstidens store franske filosoffer skulder ved skulder: Voltaires ’Candide’ og Rousseaus ’Du Contrat social’. Snakken går, og mændene skænker vin fra en glaskaraffel. På træbordet står to stearinlys og brænder ned.
Enevold Brandt lister en pibe op fra inderlommen, mens han sladrer om det kun ét år gamle ægteskab mellem den syttenårige danske konge, Christian VII, og hans jævnaldrende engelske kusine, Caroline Mathilde. Det sejler, fortæller han. Så meget, at kongen har købt en lille lejlighed til sin elskerinde, Støvlet-Katrine. »Og naboerne siger, at man kan se dem ligge derinde sammen. Nøgne, på gulvet«, siger hofmanden og tænder piben med ... ja, hvad tændte man egentlig en pibe med i 1767? Tændstikken blev først opfundet 65 år senere.
Det er den slags detaljer, der har medvirket til, at det har taget 22-årige Karoline Stjernfelt tre år at researche, skrive og tegne første bind af trebindstegneserien om trekantsdramaet mellem kong Christian VII med det skrøbelige sind, den royale avlsko dronning Caroline Mathilde og kongens livlæge, dronningens elsker samt de facto-konge, Johann Struensee.
