Mens Carsten Jensen skrev ’Vi, de druknede’, købte han et lille hus i Marstal. Her opholder han sig så tit, at de lokale bliver fornærmede, hvis han låser døren ud til gaden.
Han skal være tilgængelig, for han har jo skrevet om dem, om byen, hvor alle de gamle søulke har kendt hans far, skipperen. Det fortæller de jævnligt sønnen, godt krydret med skrøner om faderen og livet på de syv have. En af faderens venner stoppede på et tidspunkt Carsten Jensen og fortalte ham historien om, hvordan sømanden selv, da han sejlede på Sydamerika, sad på et værtshus i Buenos Aires. Døren blev pludselig sparket op. To mænd trådte ind, og efter at have ladet øjnene løbe hen over gæsterne, sagde de:
»Vi er fra Marstal. Er der nogen, der skal have nogen på gummerne?«.
Ja, Carsten Jensen er født i Marstal, og han kan om nogen uddele ’nogen på gummerne’ i den danske debat. Ikke for ingenting har han en mail, der hedder ’dencarstenjensen’.
