Han er her ikke så meget, som han gerne ville være. I arbejdsværelset er det ene hjørne fyldt med kasser, der aldrig er blevet pakket ud. Han overvejer, om man kunne slå sin deltagelse i en mellemøstlig filmfestival sammen med et besøg hos en lejemorder, der bor der – og som måske var en film værd? Der er jo kun de timer i døgnet, der er.
I de seneste to år er der for alvor gået hul på bylden for Joshua Oppenheimer. Knap var den amerikanske dokumentarfilminstruktør flyttet til Danmark, før han fik et gennembrud, der var eklatant internationalt. Efter at have tilbragt måneder og år i Indonesien bragede hans film om det indonesiske folkemord på godt 1 million mennesker i 1960’erne, ’The Act of Killing’, igennem i en sådan grad, at alle ville have en bid af ham. Og selv om dønningerne efter ’The Act of Killing’ slet ikke har lagt sig, er ’The Look of Silence’, Oppenheimers nye vinkel på folkedrabet, kommet til verden og kræver sin del af opmærksomheden. Den fik juryens store pris ved filmfestivalen i Venedig og har scoret maksimumpoint i de fleste af de store vigtige medier.
Folkemordet fandt sted under militærdiktaturet, men efter at mere demokratiske tilstande blev indført i 1988, har der aldrig fundet noget retsopgør sted, og morderne ikke alene lever, men har det godt på de penge og de jorder, de konfiskerede fra deres ofre. Faktisk praler de glad og gerne af myrderierne, og i ’The Act of Killing’ demonstrerede de, præcis hvordan de sprættede folk op. Filmen giver dem lov til at gå linen helt ud i genopførelser af drabene, og det ender i en storstilet, grotesk musicalsekvens, en art Busby Berkeley eller Bollywood fra Helvede.
’The Look of Silence’ er mere stilfærdig. En blid øjenlæge, Adi, hvis storebror bestialsk blev dræbt en nat i 1965 ved bredden af Snake River sammen med tusinder af andre, tager rundt til rige, mægtige mænd og foreholder dem deres andel i folkemordet. Et nøje redigeret tredobbelt spor af cikader – nogle støjende i forgrunden, andre lavere og så videre – danner lydkulisse til en historie, der er intim og indtrængende.
