Per Stig Møller har på forhånd betinget sig, at samtalen ikke skal handle om Søren Pape Poulsens nuværende ledelse af Det konservative Folkeparti. Det er præmissen for snakken her, så vi nævner ham aldrig.
Det er ellers ikke fordi den tidligere partiformand, udenrigsminister med meget mere ikke virker loyal nok. Det er bare ikke hans ærinde at kloge sig på de nuværendes gøren og laden. I dag gælder det partihistorien, som i morgen passerer de 100 år. Hvis man regner den familiære bagage med, har Per Stig Møller været med i mere end en menneskealder, og til lejligheden har han tænkt dybt over de gevaldige op- og nedture, partiet har været igennem.
Grundlæggende handler det om partiets splittede fundament. Partiet blev, mener Per Stig Møller, født i en slags spaltning mellem to indbyrdes modstridende interesser, som gennem 100 år har konkurreret om magten og linjen i partiet. En spaltning, som op til flere gange har fået såvel partiets nobleste stemmer som den omgivende politiske verden til at dømme partiet ude. For hver eneste gang at arbejde sig tilbage.
»De der klokker har ringet et par gange«, siger Per Stig Møller.
