Hvad mon der gik gennem hovedet på dig, general, da stormen endelig kom?
Tænkte du på det brev, der i dette øjeblik var på vej til København? Hvor du endnu en gang forsøgte at forklare krigsministeren de store svagheder ved Dybbøl-stillingen, om troppernes deprimerede stemning, om skansernes svækkede tilstand.
»Tilliden til Dybbøl-stillingens styrke er brudt«, havde du skrevet og forklaret, hvordan den bedste del af den danske hær stod foran »en sørgelig og ikke ærefuld ødelæggelse«. Ja, altså medmindre du trodsede regeringen og trak tropperne tilbage fra stillingen.
Men det var du jo ikke klar til. I samme brev skrev du jo, at det var en selvfølge at opfylde regeringens vilje. Du forklarede tingenes håbløse tilstand og fraskrev dig ansvaret.
