Zenia Stampe er radikal. Ikke bare på den måde, at hun virker mere hellig end Ganges, mere human end Moder Teresa og mere økologisk end et skrabeæg. Hun er radikal på den måde, der får blodet til at rulle i årerne på Jyllands-Postens lederskribenter, forvandler speltbrød til skældsord og får selv godmodige mennesker til at ligne Bertel Haarder, når han på vej til juleoratorium bliver afbrudt midt i sin risengrød af en journalist fra DR.
»Hun er en meget inderlig politiker. En, som man enten hader eller elsker. På sin vis står hun på samme måde som Pia Kjærsgaard. Bare på den anden side. Pia havde sine elskende proselytter og så dem, der bare ikke kunne fordrage hende«, siger Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, og knap var året begyndt, før galden flød i pennen på Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Sammen med debattøren og journalisten David Trads proklamerede Zenia Stampe på Facebook, at 2015 skulle være året, hvor humanismen slog tilbage. For at ingen skulle være i tvivl, stillede hun med et skilt, hvor der bare stod: »2015 = humanisme«.
»Nu kan humanisme være flere ting, men når Trads og Stampe holder skiltet op, skal ordet forstås i sin folkelige form som et finere ord for medmenneskelighed, omtanke, omsorg, godhed. Hvad Trads og Stampe gør med deres skilt, er, at de fortæller deres omverden, at de selv er gode mennesker (...) Mener man ikke det samme, så er man ikke et godt menneske«, skrev Ole Birk Olesen, og hos Dansk Folkeparti så Søren Espersen radikalt:
»Jamen, jeg tror da aldrig, jeg har oplevet nogen så selvfede som jer to på de billeder«, som han udtrykte det her i avisen. Søren Espersen kan ikke fordrage Zenia Stampes standpunkter, men han kan godt lide hende:
