Succesforretningen Lene Kaaberbøl Inc.

Der er børnebøger, der er så godt fortalt, at børn husker figurerne og vil have historien igen og igen. Og så er der de få bøger, hvor børnene også husker, om forfatternavnet bag er Andersen, Lindgren eller Rowling.

Nå ja, eller Kaaberbøl.

»Lene Kaaberbøl er en af de meget få forfattere, som børnene selv vælger, samtidig med at hun bliver læst i skolen«, siger Nina Christensen, der er centerleder og lektor ved Center for Børnelitteratur på Aarhus Universitet.

Hun kalder den danske fantasyforfatter bag succeser som Skammer-, Vildheks- og W.I.T.C.H.-serierne for et varemærke – hvis seneste afkast er den filmatisering af ’Skammerens datter’, som har biografpremiere i morgen. I Sverige har anmeldere hyldet Kaaberbøl for at »forfine ungdomslitteraturens moralske og kunstneriske instrumenter«, og i Norge, hvor Lene Kaaberbøls bøger også sælger stort, sammenligner børnebogsanmelder på Bergens Tidende Guri Fjeldberg Kaaberbøls bøger med gigasuccesen Harry Potter.

»I Norge er Kaaberbøl nok den mest kendte fantasyforfatter efter J.K. Rowling. Og jeg synes på mange måder, at man sagtens kan sammenligne deres niveau«, siger hun.

Branding uden branding

Der er da også flere lighedspunkter mellem de to forfattere.

De startede begge med at skrive deres fantasysucceser om trolddom og middelalderuniverser i en tid, hvor børnelitteratur helst skulle være så socialrealistisk som muligt. Begge forfattere begyndte også skriverierne ved siden af deres job som engelskundervisere – Kaaberbøl på et gymnasium på Frederiksberg, J.K. Rowling i Portugal.

Kaaberbøl kommer dog trods alt ikke i nærheden af J.K.Rowlings gigantiske millionoplag og milliarder i indtjening – ligesom markedsføringen af de to forfatterskaber adskiller sig fra hinanden.

»Lene Kaaberbøl er en af meget, meget få moderne forfattere, der har haft held til bare at være forfatter«, siger brandingekspert Julia Lahme, der kalder Kaaberbøl-brandet »stærkt og personligt«.

Hun har arbejdet som markedsføringskonsulent i forlagsbranchen for blandt andre Rosinante, hvor hun har hjulpet en lang række forfattere med at sælge sig selv og dermed deres bøger bedre.

»Lene Kaaberbøl er ikke en af dem, der særlig tydeligt viser offentligheden, hvem hun er. Der adskiller hun sig meget fra J.K. Rowling, fordi hendes historie fra start har været bygget op om, hvordan hun som enlig mor nærmest skrev Harry Potter på en serviet og tjente penge for at kunne holde varmen«, siger Julia Lahme.

Når Lene Kaaberbøl taler i interviews, hører man oftest historien om hendes skriveprocesser, hendes karakterer og hendes kreativitet, der er størst med computeren i sengen fra morgenstunden. Enkelte gange optræder historien om Kaaberbøls ikke altid lige sjove barndom, hvor hun blev drillet i skolen, fordi hun var mere end almindeligt klog – og om hendes dagligdag på øen Sark i Den Engelske Kanal, hvor hun har boet i de seneste to år.

»Lene Kaaberbøl har overhovedet ikke brandet sin karriere gennem sin egen person, og alligevel er hendes navn blevet et brand. Det er virkelig godt gået. Især når hun skriver til et publikum, der konstant vokser fra hende, når de fylder 14-16 år. Hun skal altså ikke bare elskes af sine læsere, hun skal også være elsket af bibliotekerne og skolebibliotekarer«.

Selv om ingen kalder Kaaberbøl hverken sky eller reserveret, har forfatteren ifølge sin kollega, forfatter Mette Finderup holdt sig så privat, at den offentlige interesse har handlet om litteraturen.

»Noget af det, der er spændende med brandet Lene Kaaberbøl, er jo, at det kommer indefra«, siger Mette Finderup, der sammen med Lene Kaaberbøl og Merlin P. Mann var idémænd bag TV 2-julekalenderen ’Jul i Valhal’ fra 2005.

»Det er ikke kommet ved, at der sidder marketingfolk og lægger en strategi. Det er kommet, fordi hun er skidedygtig«.

Det stærke barn

Siden debuten som 15-årig har Lene Kaaberbøl udgivet mere end 50 bøger, herunder en lang række børne- og ungdomsbøger.

’Skammerens datter’, der er første bind i Skammer-serien, blev opført som musical på Østre Gasværk i 2012, hvor den solgte mere end 50.000 billetter og blev efterfulgt af en 2’er året efter. Nu er historien aktuel som spillefilm med manuskript af Anders Thomas Jensen og instruktion af Kenneth Kainz. Filmen, der er lavet for godt 50 millioner kroner, er solgt til adskillige lande.

Forklaringen bag Kaaberbøls succes handler ifølge iagttagere især om Kaaberbøls karakterer, de stærke børn, som læserne kan relatere til. Godt nok lever de ofte i fantasiverdener med trolddom og dragejagt, men deres hverdag handler også om forældres skilsmisse og mobning i pigegruppen.

Resultatet er med Kaaberbøls egne ord en slags »socialrealisme med drager«, siger Anna Skyggebjerg, der forsker i børnelitteratur ved Aarhus Universitet.

»Børnene føler sig taget alvorligt, når de læser Lene Kaaberbøl«, siger hun.

»Hun er tydeligt præget af den angelsaksiske tradition med forfattere som Tolkien, men samtidig har hun en klart dansk litteraturtradition med sig, blandt andet i bogen ’Skyggeporten’, der åbenlyst refererer til H.C. Andersens ’Skyggen’ og ’Snedronningen’«.

Ifølge Guri Fjeldberg fra Bergens Tidende er Lene Kaaberbøl også populær, fordi hun ikke er bange for at tage tunge emner op. Kaaberbøls bøger kan sagtens handle om vold og ondskab, selv om målgruppen typisk er de 10-12-årige, men volden og uhyggen er altid brugt pædagogisk og ikke blot som greb til at chokere eller fastholde læseren. Guri Fjeldsted fremhæver blandt andet en scene i den tredje bog fra Skammer-serien, hvor bogens helt, Davin, er taget til fange. Over to og en halv side beskriver Kaaberbøl tre piskeslag, og tilbage står ifølge Fjeldberg en effektiv skildring af, hvor grusomt et diktatur kan være.

»Nogle forfattere er bange for at vise onde mennesker, men ondskab findes, og det lykkes Lene Kaaberbøl med. Hun balancerer mellem at være troværdig og realistisk, og samtidig er hun meget etisk bevidst«, siger Guri Fjeldberg.

Forlagschef og krimiforfatter

Ud over rollen som forfatter og idékvinde til flere projekter har Lene Kaaberbøl etableret sit eget forlag. Hun ved godt, hvad der skal stå i en kontrakt, har hun selv sagt, så da hun ikke kunne blive enig om en økonomisk aftale med sit gamle forlag, etablerede hun i 2002 forlaget Phabel og Plott med sig selv som direktør.

Forlaget nåede at udgive mere end 100 børne- og ungdomsbøger – både Kaaberbøls egne og nye, opdyrkede talenters – inden ArtPeople overtog forlaget. Ifølge Mette Finderup var etableringen af forlaget et naturligt biprodukt af Kaaberbøls forfatterskab.

»Jeg tror egentlig ikke, at hun har gjort det for at tjene penge, men fordi hun var nysgerrig på at lave det gode børnebogsforlag«, siger hun.

Det ændrer dog ikke ved Kaaberbøls status som en af landets bedst sælgende forfattere. Sidste år lå hun igen på top-10 over modtagere af biblioteksafgift, og dertil kommer bogsalget, videresalg af rettigheder med mere.

»Der er stadig en idé om, at rigtige forfattere skal være sådan nogle kunstnertyper, der sidder oppe på tagkammeret og arbejder i kulden. Den historie er hun – rimeligt nok – med til at udfordre som en af de relativt få forfattere af børnelitteratur, der kan leve af at skrive«, siger Nina Christensen fra Center for Børnelitteratur.

Seneste skridt i karrieren har været en række krimisucceser for det voksne publikum.

Sammen med journalist Agnete Friis har Lene Kaaberbøl skrevet de fire krimier om Røde Kors-sygeplejersken Nina Borg. Den første bog ’Drengen i kufferten’ røg i 2008 på bestsellerlisten hos New York Times og er blevet udgivet i det meste af Europa, i USA, Japan, Korea, Taiwan, dele af Kina og Brasilien. Kaaberbøl og Friis ligger nu i forhandlinger med en amerikansk producent, der vil købe rettigheder til en filmatisering af bogen.

I mellemtiden skriver Kaaberbøl videre på sin egen, og lige så roste, krimiserie om retsmedicineren Albert Karnos datter, Madeleine, hvis tredje bind, ’Blodets gåde’, forventes at udkomme til efteråret.

Om de voksenlitterære succeser har fået Lene Kaaberbøl til at tænke på at glemme børnene?

Næppe.

Med en krimi giver man en voksen en god oplevelse, så længe det tager at læse bogen, har Lene Kaaberbøl sagt i flere interviews. Men med en børnebog kan man sætte gang i et barns læselyst og i bedste fald ændre et liv.

Publiceret 25. marts 2015