0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Ben A. Pruchnie/2015 Getty Images
Foto: Ben A. Pruchnie/2015 Getty Images

Frankrigs geniale skrummel af en skuespiller

Gérard Depardieu er aktuel med hovedrollen i Netflixserien ’Marseille’. Kæmpefotostater af hans renæssancekorpus pryder bygninger i Paris. Han er – i mere end én betydning – sin generations største franske skuespiller.

FOR ABONNENTER

Il est beau comme un camion«. Smuk som en lastvogn, ville man sige på dansk. Sådan skal nouveau roman-forfatterinden Marguerite Duras have beskrevet den unge Gérard Depardieu, som hun traf i forbindelse med indspilningen af dramaet ’Nathalie Granger’ (1972), hvor hun selv instruerede og havde skrevet manuskriptet. Og hvis man tænker efter, er det ganske præcist. For i sine unge dage var Gérard Xavier Marcel Depardieu noget af et hug, men hans skønhed havde et skær af brutalitet og utøjlelig potens over sig: det store proletarisk muskuløse legeme, den markante næse med karakteristisk ’hagekløft’ i spidsen. Det lange, tjavsede beskidt-blonde hår, de brændende øjne og den selvsikre kropsholdning.

Og i dag passer Duras’ ord stadig. For selv om ’Le Depardieu’, som han med både beundring og malice kaldes i sit fødeland, nu kan spille tegneseriefiguren Obelix uden at tage puder på maven for at ligne, er han stadig som en landevejstruck i sin fremtoning: stor, skinnende og frygtindgydende.

Kørt over af ham har man alle dage kunnet blive. Hvilket diverse instruktører har forstået at udnytte, lige fra han var ganske ung og grøn skuespiller. Allerede i sin første store filmrolle i ’Les Valseuses’ fra 1974, Bertrand Bliers filmatisering af sin egen debutroman, udstråler han en kombination af farlighed, seksualitet og handlekraft. Som bumsen og forbryderen Jean-Claude, der sammen med sin kammerat Pierrot stjæler en bil og kidnapper en ung pige, er han både dansant, charmerende og hamrende uansvarlig. 26 år gammel og sindbilledet på en fandenivoldsk rebel, der giver pokker i alt andet end dagen, vejen, vin og sex.

Han kommer fra Châteauroux i det centrale Frankrig. Men 16 år – og allerede i besiddelse af et betydeligt generalieblad og en karriere som tyv, trækkerdreng og misbruger – brød han op og tog til Paris som en anden stor fransk renegat, digteren Arthur Rimbaud. Og i lighed med den grænsesøgende mesterpoet ville han kunsten. Så den unge mand begyndte at studere skuespil og dans i forskellige sammenhænge, blandt andet var han en del af ensemblet i Café de la Gare i Rue du Temple bag Notre Dame-kirken i Paris.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce