Hvor er det altså pudsigt med alle de ’prorussiske aktivister’, man i ugens løb kunne se billeder af fra Slavjansk, Horlivka, Luhansk og andre byer i det østlige Ukraine, som man aldrig havde hørt om før.
Det er godt nok de mest veludrustede aktivister, jeg mindes at have set i de mange år, hvor jeg har været koblet til nyhedsstrømmen: De har både kamuflagedragter i de rigtige størrelser, skudsikre veste, benskinnner, terrængående fodtøj, sorte balaklava-huer med huller til øjnene samt ikke mindst et imponerende arsenal af skudklare automatvåben.
Og de svært bevæbnede ’aktivister’ er tilsyneladende blevet stående på deres poster, selv om der forleden blev indgået en højtidelig international aftale om, at de skulle afvæbnes.
Man kan næsten ikke forestille sig, at så mange tusinde kampklare guerillasoldater pludselig er vokset op af jorden i et land, der så sent som i 2012 var harmonisk nok til at fungere som vært for EM i fodbold sammen med nabolandet Polen.
