God morgen, og undskyld mit lange fravær, som skyldes, at jeg har tilbragt en masse tid sammen med min mor, fra hun pludselig blev alvorligt syg i begyndelsen af sommerferien, til hun døde forrige søndag.
Inden hun sov stille ind, som man så smukt siger, havde jeg lejlighed til at følge min mor på en fantastisk rundrejse i det nordjyske sundhedsvæsen, hvor hun blandt andet nåede at være indlagt på tre forskellige sygehuse og få en alvorlig reprimande for at ryge e-cigaretter på en lungemedicinsk afdeling.
Min mor tilbragte også et par uger i sit eget hjem med sine to børn i rollerne som småstressede social- og sundhedsassistenter, inden der – Gud og Det Palliative Team være lovet – blev plads til hende på det lokale hospice, hvor hun indtog helt utrolige mængder æblekage og holdt en hyggelig filmaften med min søster. De så ’Dødens gab’.
Sommeren med den døende har lært mig mange nyttige ting. Blandt andet at der ikke er nogen grund til at være sur over, at man skal op om morgenen, for det kan hurtigt nok få en ende.
