Solbadende turister på en strand i Tunesien. Bedende shiamuslimer i en moské i Kuwait. Arbejdere på en kemisk fabrik i Frankrig.
Meget kan man sige om Islamisk Stat, men de udvælger deres ofre med en helt enestående kynisme. Således også i forgårs, da det gik løs på tre kontinenter samtidig efter den velkendte recept ’jo grusommere, jo bedre’.
Og så kunne man endda takke de højere magter – eller dårligt terroristhåndværk – for, at det ikke gik endnu værre. For eksempel var det tydeligvis planen, at de to islamister, der angreb kemikaliefabrikken ved Lyon, skulle have sprængt hele anlægget i luften og forårsaget en miljøkatastrofe.
Derudover var der vel kun ét sigte med de tre formentlig koordinerede angreb: at skræmme alle os, der kigger på. Til det formål behøver man ikke at arbejde særlig detaljeret med sin planlægning. Man kan bare udse sig nogle mål og sende et par mand ind hvert sted for at sprede så meget død og ødelæggelse, som de nu kan overkomme, inden myndighederne får stablet en reaktionsstyrke på benene.
