Det minder lidt om en gammel rusten maskine, der slæber sig i gang efter længere tids stilstand, når Danmark forsøger at komme op i omdrejninger efter sommerferien. De klagende og prustende lyde fra maskineriets indre antyder, at viljen er til stede, men der kommer ikke så forfærdelig meget ud af det.
Mens de sommertummelumske voksne forsøgte at komme ind i kampen på deres job og finde deres pladser i maskineriet, var børnene til gengæld på fra det øjeblik, de mødte op i skolen.
Her er nemlig ingen tid at spilde, hvis eleverne skal nå alt det, de skal, ifølge den nu fuldt indfasede folkeskolereform. De hårdt prøvede børn skal både forbedre deres Pisa-score og bevæge sig mere og være inkluderende og gå i lektiecafé, som nu er obligatorisk.
Der skal ske en farlig masse, og derfor er skoletiden da også udvidet i en sådan grad, at det ville være passende, hvis de nye 0.-klasser startede dagen med at synge ’Vi er her hele tiden’ i stedet for den klassiske ’Vi er her alle sammen’.
