Meget kan man sige om vores ven Carl Holst, men han er i hvert fald konsekvent i sin klodsethed. Da den fejlplacerede forsvarsminister forleden meddelte, at nu ville han ikke være forsvarsminister længere, fordi hans mange ’sager’ risikerede at skygge for regeringens politik, gjorde han det, netop som Claus Hjort Frederiksen havde præsenteret sit udspil til næste års finanslov. Med det helt forventelige resultat, at historien om Holsts afgang kom til at skygge for regeringens storslåede planer hele resten af dagen.
Og det var egentlig synd, for der var flere opsigtsvækkende elementer i den lille ny regerings første finanslovsforslag. For eksempel danmarkshistoriens største beskæring af udviklingsbistanden – fra udvikling til afvikling i syv lande på én gang – og en ret opfindsom manøvre med at tage 2,4 milliarder kroner fra kommunerne og give dem 1,9 milliarder tilbage til formål, som især Dansk Folkeparti finder vigtige.
Man kan jo gætte på, at de fleste af pengene vil blive øremærket til ældresektoren. Flere pædagoger i børnehaverne bliver der i hvert fald ikke sat penge af til på statens husholdningsbudget, som finansministeren pædagogisk kaldte det, uden at man af den grund fik lettere ved at forestille sig Claus Hjort Frederiksen som sparsommelig husmor med forklæde om livet og papillotter i håret.
Straks efter fremlæggelsen af husholdningsbudgettet lød der naturligvis jammer og klage fra alle, der stod til at gå glip af noget som følge af regeringens finanslovsforslag. Institutionsbørnene klagede godt nok ikke, men det gjorde deres forældre ved tanken om, at de små fortsat skal gå for lud og koldt vand (eller luderkoldt vand, som mange er begyndt at sige) i de underbemandede børnehaver.
