Man kunne godt se på de gamle mænd, der engang var drenge på Godhavnhjemmet i Tisvildeleje, at de havde ventet længe på den undskyldning, som de fik af statsministeren forleden. Der opstod lokale byger i mange øjne, da Mette Frederiksen »på Danmarks vegne«, hverken mere eller mindre, undskyldte for de brækkede arme og nedbrudte sind, drengene havde pådraget sig i deres forspildte barndom, imens statens børnehjemskontrollanter kiggede den anden vej, når de en sjælden gang kiggede forbi.
Det var en meget stemningsfuld undskyldningsceremoni på Marienborg, og Sebastian og Sofie Gråbøl kan godt holde sig klar til at synge ’Du er ikke alene’ og læse Tove Ditlevsen-digte op igen. I sin tale antydede statsministeren i hvert fald, at det ikke er slut med de officielle undskyldninger. De næste på listen kan være de 22 grønlandske børn, som danske embedsmænd i 1950’erne forsøgte at hæve til et højere dannelsesniveau ved at fjerne dem fra deres forældre og sætte dem på et skib til Danmark, hvor de gik i skole og var dybt ulykkelige, indtil de blev sendt på børnehjem i Nuuk og fik lov at være ulykkelige der i stedet.
