Der skal virkelig meget til, før jeg bryder ud i sang på et fodboldstadion. Det er ikke sket, siden AaB blev danske mestre og pokalvindere i 2014 (those were the days!) Jeg har simpelthen for travlt med at se fodbold til at sidde og skråle samtidig. Men jeg sætter stor pris på de fans, der giver den fuld ølbas gennem hele kampen, for selv om man ikke altid kan tyde ordene, bidrager de helt afgørende til stemningen. Det fremgår også af, at tv-selskaberne lagde tilskuerlyd på de fleste coronakampe, hvilket fungerede okay, da de først fandt de rette lydniveauer, så et gabende tomt Sydbank Park i Haderslev ikke lød som Camp Nou.
Så det bliver ikke mig, der peger fingre af alle de glade mennesker i gule trøjer og anden kropsudsmykning, der 2. pinsedag fejrede Brøndby IF’s første danske mesterskab i 16 år med sang, brøl og kaskader af fadøl uden at holde den mindste coronaafstand – og med drøblerne hængende vandret ud i luften, fordi de heller ikke havde mundbind på.
