Det er såmænd mig, som har kaldt Lars Kjædegaard for Danmarks hemmelige krimikonge. Bogbloggere, forlæggere og navnlig Instagram vil sikkert mene, at denne titel burde tilfalde en mere international, performativ og filmatiseret dansk krimiforfatter. Men skal vi endelig bruge kongetitlen i krimigenren, bør vi krone ud fra både kvantitet og kvalitet.
Kjædegaard har skrevet 53 værker i diverse (krimi)retninger, så gennemsnittet er højt og drøjt. Set ud fra krimigenrens listighed og raison består hans litteratur både af hyggelig kaffeslabberas og knastør spænding. Fordi han ikke bliver markskrigerisk markedsført, leverer han krimier, som burde være mere værdsat, end de er. Ikke alt, hvad han skriver, er lige godt, men det er aldrig ligegyldigt og som regel i høj grad læseværdigt.
