Hvis man kun har set de mere ekstreme af Willem Dafoes over 150 filmroller, vil man måske forbavses over, at han i sin fritid er bonde med særlig stor kærlighed til får og alpakaer.
Dafoes jævnlige tilbagevenden til eksperimenterende instruktører og modige roller begyndte tidligt. Han var intens som Jesus i Martin Scorseses ’The Last Temptation of Christ’ i 1988, skrækindjagende forbryder med – falske – rådne tænder i David Lynchs ’Wild at Heart’ to år senere, og troværdigt fortabt som ensom narkohandler i New Yorks nætter i Paul Schraders ’Light Sleeper’ i 1992.




























