Ofte er romanforfatterskaber med bevidst filosofisk indebyrd en fortænkt og hovedpineprovokerende affære, fordi tankerne står så tæt som mennesker i en bus i myldretiden med gudsbeviser og livets mening klemt inde mellem det kategoriske imperativ og kærlighedens mulighed.
Men ikke når det kommer til Torben Munksgaards værk. For godt nok handler det om de store og tunge ting i det morads, der blandt både venner og fjender går under navnet den menneskelige tilværelse. Men de højere materier er iscenesat på en sådan måde, at man griber sig selv i at småklukke under læsningen. Fordi Torben Munksgaard ud over at være en sleben stilist og en klart tænkende handlings- og personkonstruktør også er humorist af et sjældent format.




























