Lyt til artiklen
Som barn troede Katrine Greis-Rosenthal, at en stor del af livet skulle foregå på tåspidserne. Hun elskede ballet, ville søge ind på balletskolen og være professionel danserinde ligesom sin farmor, der var ballerina.
Men hendes far, der var selvstændig, og moren, der var lærer på en sprogskole, ville ikke udsætte deres datter for de potentielle nederlag, der kommer for mange balletbørn, som undervejs oplever at blive skilt ud. Så de sagde nej.
