Lola Baidel har det fint med at fylde 75. Faktisk synes hun, det er en fordel. »Man får sådan en jokerrolle«, siger hun. Foto: Jacob Ehrbahn

75 år: Lola Baidels følelsesliv blev reddet af en særlig ven, da hun stod på tærsklen til sine teenageår. Her fortæller forfatteren om en række afgørende episoder i sit liv.

»Det lyder måske dejligt at bo sammen med sin familie på den måde, men det var det ikke«

Lola Baidel har det fint med at fylde 75. Faktisk synes hun, det er en fordel. »Man får sådan en jokerrolle«, siger hun. Foto: Jacob Ehrbahn
Lyt til artiklen

0-9 år

»Da jeg var halvandet år, flyttede min mor, far, storebror og jeg ud til min mormor og min mors moster, som vi alle sammen kaldte moster. De boede ude på Strandpromenaden på Østerbro, lige op til Tuborg, i en villa, som de havde boet i sammen med deres respektive mænd. Og da mændene var døde, flyttede de sammen ned i stuen, og vi flyttede ind på førstesalen.

Det lyder måske dejligt at bo sammen med sin familie på den måde, men det var det ikke. Der var mange skænderier. Moster brød sig ikke om far, og far brød sig ikke om moster. Bedste og far kunne heller ikke lide hinanden, og moster og bedste havde det heller ikke for godt sammen. Det gik altid ud over min mor i sidste ende. Hvis vi børn var uartige og fik skældud af moster og bedste, skældte de også mor ud.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her