0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Prisbelønnet debattør lader sig ikke sætte i bås

Fahmy Almajid, som fylder 75, havnede i Danmark ved et tilfælde og blev den første arabiske modersmålslærer i København. Gennem alle årene har han arbejdet for integration med respekt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lasse Kofod
Arkivfoto: Lasse Kofod

Fahmy Almajid er født i Syrien og uddannet i Danmark. Han er bl.a. tolk og tidligere integrationsrådgiver.

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En sommerdag i 2015 på den græske ø Lesbos, hvor flygtningene kom med små både fra Tyrkiet og morgenen igennem bevægede sig fra stranden forbi turisthotellerne mod byen Molyvos, inden de skulle ud på en 60 kilometer lang vandring gennem et skyggeløst og sommerhedt landskab, stod der pludselig en høj mand med gråhvidt skæg, hvid hat og stor autoritet på parkeringspladsen og dirigerede flygtningestrømmen.

Det var Fahmy Almajid, der var taget ned for at hjælpe de frivillige. Hans opgave var at gøre det klart for de flygtende syrere, at de måtte videre.

»I går sendte jeg en 80-årig kvinde ud at gå. Jeg måtte sige til hende, at hvis du bliver her, så kommer du ingen steder. Din eneste chance er at komme ud på vejene og håbe på, at nogen samler dig op. I forgårs var det en mand på 70 år med hjertefejl. Jeg troede, at jeg ville få en hjerteambulance. Men jeg fik det ikke, og jeg tudede og tudede og tudede. Det er så forfærdeligt. Man står her og vil gerne hjælpe, men må ikke. De kan ikke gå, men de må gå. Jeg kan ikke give dem andet end noget at drikke, en hat mod solen, et råd om at gå i venstre side og ikke gå mere end to og to, og så af sted med jer«, fortalte han til Politiken, da vi helt tilfældigt stødte ind i ham.

Øjebliksbilledet indrammer historien om en mand, der i 1971 forlod et job som skoleinspektør på en skole i Syrien, hvor han gav de jødiske skoleelever fri på deres helligdage, hvilket de ellers ikke havde, i modsætning til deres muslimske og kristne skolekammerater.

Ved et tilfælde endte han i Danmark, hvor han kom ind på universitetet og senere blev den første arabiske modersmålslærer i København. Han tjente til studierne ved at skrælle kartofler og vaske op på en bodega på Amager og begyndte senere at arbejde som freelancejournalist for danske og udenlandske aviser og for Danmarks Radio.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter