Engang i efteråret knælede jeg ved fødderne og læggene af morgendagens 30-års fødselar, Jón Axel Fransson, et sted på Amager for at komme helt tæt på en bordbombe af kinetisk aktivitet og dens fysiske udspring.
Fransson er solodanser ved Den Kongelige Ballet, en virtuos springer og snurrer, og det var som at knæle ved affyringsrampen ved Cape Canaveral for at se, hvor gnisterne begynder at knitre.




























