En annonce i magasinet The Village Voice ændrede i 1974 tilværelsen radikalt for den unge jurastuderende Max Weinberg. I annoncen søgte Weinbergs ’landsmand’ fra delstaten New Jersey, Bruce Springsteen, efter en ny trommeslager. Studenten svarede og skrev, at han ikke var nogen »junior Ginger Bakers« med reference til den britiske excentriker, der var kendt for sine lange, eksperimenterende soli.
Stilen hos Max Weinberg var anderledes kontant, hårdtslående, swingende og rockende som et rytmisk tordenvejr, selv om han lignede og fremdeles tager sig ud som en assistent fra den lokale bankfilial. Det passede perfekt til The E Street Band, og Springsteen havde fundet en af de musikere, der loyalt har fulgt ham lige siden, i næsten 50 år. Max Weinberg er om nogen hjertet i The E Street Band, der fremdeles er kendt for sine omfangsrige turneer med lange, udmarvende koncerter. Trommeslageren har udviklet en næsten telepatisk evne til at forstå, hvad kapelmester Springsteen vil i sine ofte improviserede koncerter, og kan derfor tælle for og sende bandet rigtigt ind i næste nummer.
