Man taler meget om det definerende øjeblik i en karriere. Hvornår var det lige, at en kunstner blev den kunstneriske person, vedkommende skulle være?
I tilfældet Marijana Jakovic kunne man pege på, at det var, da hun i 2010 på Betty Nansen Teatret spillede en rolle i punkudgaven af tragedien ’Elektra’ om den græske kongedatter, der sammen med sin bror Orestes myrder faderens utro hustru, Klytaimnestra. Selv har hun kaldt rollen for ’en kvindelig Hamlet’, og så ved de fleste, hvor i teaterlitteraturens hierarki vi befinder os.


























