Da jeg for nylig genså ’The Godfather’, slog det mig, at Sonny Corleone alias James Caan dør for hurtigt, brat og urimeligt. Nuvel, han er sønnen med familiens korteste lunte, han boller ved siden af og er som sin søsters storebror dobbeltmoralsk klar til at tæve hendes utro mand. I øvrigt en meget realistisk gennembankning, vist nok meget tæt på virkelige øretæver.
Men James Cann stjæler nu og da scener fra den ellers meget dirkefri Al Pacino. I ’Godfather II’ bliver man helt glad for at se Sonny Corleone i Michael Corleones Proust-agtige ufrivillige minde om forne og mere fredelige familiedage i filmens slutning.




























