Da Klaus Mølmer var fem-seks år, sad han i barndomhjemmets badeværelse, som ikke havde nogen vinduer, og tænkte, hvordan han egentlig kunne vide, at verden udenfor eksisterede, og om den ikke blot opstod i det øjeblik, han åbnede døren.
Og da han i en alder af 13-14 år blev spurgt af sin mormor, hvad han ville være, når han blev stor, svarede han, at han gerne ville være professor i teoretisk atomfysik, selv om han aldrig havde hørt om den svimlende og mystiske kvanteverden og ikke vidste, at den danske nobelpristager Niels Bohr var en af kvantefysikkens fædre.



























