Som ganske ung var Stevie Nicks medlem af et flippet orkester, der spillede syret musik. Det hed Fritz. Angiveligt opnåede dette band, som aldrig indspillede nogen plader, at fungere som opvarmning for ingen ringere end Jimi Hendrix og Janis Joplin. Ifølge Nicks selv kom det til at præge hende. Måske er det ikke ligefrem hverken Hendrix’ sonisk eksperimenterende guitar eller Joplins hektisk intense bluesvokal, man tænker på som det første i forbindelse med Stevie Nicks. Men slægtskabet er der et eller andet sted i den hippieikoniske fremtrædelsesform og viljen til at trænge igennem.
Som barn og teenager tilbragte Stevie Nicks meget tid i sit eget selskab. Hendes far var højtplaceret ansat i busselskabet Greyhound, og familien flyttede meget omkring. Så det med venner var lidt svært, og hendes mor lod hende være hjemme. Da hun fik en guitar, blev den hendes bedste ven. Og ganske hurtigt begyndte hun at skrive sine egne sange.
