40i morgen. Der er noget glas, man kan forstå lige på stedet. Glas, hvor man umiddelbart forstår, at det er glas, fordi man kan kigge lige igennem det og måske kan drikke af det eller sætte det pænt i en vindueskarm.
Og så er der glas, hvor man skal helt tæt på – måske endda med hænderne også – før det går op for en, at her er tale om glas. Smeltet sand, der er blevet udsat for så megen varme, at det er genopstået som et flydende materiale, der kan bøjes og farves i en uendelighed.



























