Selv den stærkeste urkraft mister pusten før eller siden. Tina Turner, der havde trukket sig tilbage fra scenerne, er død, 83 år. Endnu et af rockens og soulmusikkens store ikoner er gået bort og en af de mest markante stemmer tier for evigt.
Stjernestunderne trænger sig på med den letteste selvfølgelighed i Tina Turners professionelle liv. De overlegne udladninger af rå, utæmmelig energi og den vildeste stemme, der på mange måder personificerede den på engang kropslige og smertelige musik fra sjælens inderste smertekamre, soulmusikken. Tina Turner havde som den suveræne performer, hun var, begge dele i sin klejne krop - både styrken og energien, men også smerten og den dybe melankoli. Intensitet var et mildt udtryk for hendes måde at give alt fra scenen.
De store stadionkoncerter som solostjerne med effektiv pop i tidens toneklang, hun ubesværet adopterede i 1980’ernes store comeback. Og naturligvis den intense dans med Mick Jagger, der løftede op i hendes miniskørt under den direkte tv-transmission af Band Aid-koncerterne i 1985.
Kjoleløftet var planlagt eller i hvert fald bebudet af Jagger. Og Tina Turner havde forberedt sig og sørget for, at der var dækning under skørtet. Men Rolling Stones-legendens gestus, der øjeblikkeligt gik rundt til alle klodens tv-stuer, viste alligevel et lillebitte glimt af, hvad Tina Turner havde måttet acceptere i årtier som den første, gigantiske, kvindelige rockstjerne af virkelig internationalt format.
