Nick Lowe er formentlig verdens mest undervurderede sanger og sangskriver, men tager den manglende massesucces med en god portion britisk humor. Og en stor tak til Kevin Costner. Nu fylder han 75.

75 år: »Jeg har det lidt ligesom sådan en telefon, der er ved at miste strømmen«

   Britisk melodimager og elegantier par excellence. Foto: Per Lange/Per Lange
Britisk melodimager og elegantier par excellence. Foto: Per Lange/Per Lange
Lyt til artiklen

En dag kørte en lastbil op til Nick Lowes lille hus i randen af London et sted. Ud på plænen foran huset væltede et vognlæs grønne dollarsedler – en million var der. Mindst. Nick Lowe kiggede på det hastigt voksende bjerg af penge uden at ane, hvordan han havde gjort sig fortjent til dem.

Forklaringen var, fortalte han mig nogle år senere, at Kevin Costner havde taget en snas af den britiske sangskriver par excellences klassiker ’(What’s So Funny ’Bout) Peace, Love, and Understanding’ med i filmen ’Bodyguard’ (1992). Naturligvis sunget pænt og nysseligt af Curtis Stigers med saxofoner og en hel anderledes natklubstemning end originalen fra 1974.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her