Miguel Indurain dominerede Tour de France tungt fem år i træk, indtil Bjarne Riis fik skovlen under ham. Nu fylder den spanske gigant 60 år.

Når han troppede op ved middagsbordet efter etaperne, kunne man end ikke høre ham trække stolen ud og sætte sig

Miguel Indurain og Bjarne Riis i udbrud i Tour de France i 1995, som var året inden tronskiftet mellem de to fandt sted. Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Miguel Indurain og Bjarne Riis i udbrud i Tour de France i 1995, som var året inden tronskiftet mellem de to fandt sted. Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Da dopingfortiden indhentede Lance Armstrong, og texaneren blev slettet fra Tour de France-annalerne, blev spanske Miguel Indurain atter den rytter, som har vundet Touren flest gange i træk. Fra 1991 til 1995 triumferede den spanske tempomaskine fem gange i træk i verdens største cykelløb. Tirsdag 16. juli runder giganten 60 år.

Han blev skubbet fra tronen af Bjarne Riis i 1996, men han rejste sig dog alligevel og vandt OL-guld i enkeltstart i Atlanta få uger senere. Det blev hans sidste store triumf. Nytårsdag 1997 annoncerede han sit karrierestop.

Indurain læste 30 forberedte linjer op fra et papir og forlod pressemødet uden at tage imod spørgsmål fra de omkring 300 fremmødte journalister.

Både som cykelrytter og senere i livet har Miguel Indurain vist sig som en person, der ønsker at være så langt fra rampelyset som muligt. En fransk holdkammerat på det spanske Banesto-mandskab sagde engang, at når Indurain troppede op ved middagsbordet efter etaperne, kunne man end ikke høre, at han trak stolen ud og satte sig.

Indurain vandt også det store italienske etapeløb Giro d’Italia to gange, men trods ni deltagelser i hjemlandets store etapeløb, Vuelta a España, lykkedes det ham på forunderlig vis aldrig at vinde det.

Han vandt VM i enkeltstart og en række mindre etapeløb, men hans karriere var kendt for at være hårdt fokuseret på grand tours og især Tour de France.

Banede vejen for spansk sportssucces

Den spanske Tour-regent blev også af mange betragtet som en slags medicinsk unikum. Det kom frem, at hans blod iltede langt hurtigere end andres, hans lungekapacitet var enestående, og hans hvilepuls var så lav som 28 slag i minuttet – mindre end halvdelen af normalen.

Eftertidens dopingafsløringer og -indrømmelser samt kendskabet til brugen af blandt andet epo i cykelsport i 90’erne har naturligt kastet dopingmistanke over også Indurain. Modsat mange andre har han dog ikke indrømmet brug af doping, og uden for rampelyset bliver han sjældent konfronteret med spørgsmål.

En undtagelse var i 2007, efter at Riis indrømmede at have været dopet, da han detroniserede Indurain i 1996. Men Indurain gled diplomatisk og snedigt af på spørgsmålet om, hvorvidt han følte sig snydt.

»Riis og mange andre var stærkere, og hvis der har været noget snyd, så er det ikke noget, jeg vil blande mig i«, sagde spanieren.

Siden Miguel Indurains æra i Tour de France har Spanien haft masser af succes i idræt – først og fremmest fodbold, tennis, Formel 1, cykling og håndbold. Men en del spaniere mener, at Indurains succes oven på årtier med nedtur i kølvandet på general Francos regime var det, som viste spanierne vejen ud i verden.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her