-Professor Stuart Ward og fhv. lektor Jørgen Sevaldsen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet, skriver mindeord om lektor Jens Rahbek Rasmussen, 63 år: Jens Rahbek Rasmussen var i mange år en skattet universitetslærer og alment respekteret kender af britisk historie og samfundsforhold. Han døde efter længere tids alvorlig sygdom, kort tid før han havde planlagt at gå på pension. Med hans bortgang har dansk humaniora mistet en markant faglig kapacitet og en stor formidler. Efter sin kandidateksamen i historie i 1980 blev Jens Rahbek stipendiat ved Københavns Universitet og ved Det Europæiske Universitet i Firenze. Under indtryk af de dårlige beskæftigelsesmuligheder ved universiteterne i 1980’erne uddannede han sig til konferencetolk og arbejdede nogle år som tolk ved EU-kommissionen i Bruxelles. Denne erfaring skærpede to udprægede egenskaber hos ham: det internationale udsyn og en veludviklet sans for sprog. Det nød hans kolleger og studerende godt af, da han fra 1992 vendte tilbage til Danmark som adjunkt og senere lektor i britisk historie ved Engelsk Institut, KU. Jens Rahbek var en historiker, hvis faglige nysgerrighed var grænseløs. Hans viden var leksikalsk og bredt dækkende. Han var velorienteret i centrale faglige diskussioner om dansk, europæisk og global historie og vidste intet bedre end at dele sin viden med andre. Gav du ham som kollega et udkast til en artikel, var han altid rede til at tjekke dine facts og henvisninger og sikre, at du havde de sidste forskningsresultater med. De studerende nød på samme måde godt af hans begejstrede og velinformerede faglige vejledning. Ingen, der trådte ind på hans kontor, hvor bog- og papirstabler dækkede alle ledige kvadratcentimeter, kunne være i tvivl om, at de var i selskab med en belæst mand. Som sprogmenneske bevægede han sig ubesværet på de europæiske hovedsprog og var en engageret deltager i internationale konferencer overalt i Europa. Hovedparten af hans publikationer var dog om britiske emner: I sine bøger og artikler skrev han blandt andet om byen London, om det britiske bombardement af København i 1807, briternes forhold til den europæiske integration, det engelske sprog i det danske undervisningsvæsen og om UK som en multinational statsdannelse. Han var velskrivende både på dansk og engelsk og en født formidler. Det kom i perioder læsere af Politiken og Weekendavisen til gode i form af fremragende anmeldelser af historisk litteratur fra hans hånd. Han fulgte til det sidste med i britisk politik og kommenterede jævnligt britiske samfundsanliggender i medierne.