James M. Flink blev født i staten Rhode Island i USA og blev uddannet ved det prestigiøse Massachusetts Institute of Technology som kemiingeniør og levnedsmiddelingeniør.
Det var et gæsteprofessorat i 1970 ved Danmarks Tekniske Højskole (i dag DTU), der var James Flinks første møde med det land, hvortil han i 1977 vendte tilbage til et job som professor på Landbohøjskolen. Her virkede James M. Flink i de følgende ti år. Siden rykkede James M. Flink videre til det private erhvervsliv, Novo Nordisk, hvor han bl.a. arbejdede med frysetørring og med proteiners fysiske karakterisering.



























