Erik Smidt, Gladsaxe Jazzklub, skriver om Erik Moseholm: I forbindelse med Golden Days-arrangementet i september blev der i Bibliografen i Gladsaxe afholdt nogle aftener om ’Dansk Jazz i 50erne’. Erik Moseholm havde givet tilsagn om at fortælle om og spille jazz fra den gang, hvad han over to aftener gjorde med enestående viden, perspektiv og engagement. Med stor indsigt og glæde fortalte han om en tid med Max Brüel, Jørgen Ryg, Leo Mathisen og mange flere, hvis liv og musikalske dygtighed han havde et indgående kendskab til og var en del af. Med smittende glæde præsenterede han for de fleste af deltagerne ukendte, indspilninger med f.eks. Otto Francker på klaver og med Lise Ringheim og Gustav Winckler i en jazzduet fra begyndelsen af 1950’erne. Aftenerne med Erik Moseholm blev for dem af os, der var mødt frem, et lyslevende møde med dansk jazz i 50’erne, og ingen kunne være i tvivl om, at vi havde været i selskab med en af de allerstørste i dansk jazzhistorie.
Chef for DR Big Bandet Mogens Bähncke skriver om Erik Moseholm:
Erik Moseholm traf jeg første gang, da han i begyndelsen af 1960’erne optrådte på mit gymnasium med sin trio og med foredrag om jazzens hemmeligheder. Ved hjælp af en medbragt ep-plade påviste han, hvordan den dengang meget populære britiske popsanger Tommy Steele ikke var i stand til at overholde perioden i en 12-takters blues. Pædagogisk set var det måske lidt grinagtigt, men det, der gjorde indtryk, var hans flammende engagement.
Jazzens store igangsætter opfandt nye veje Det gik rent ind. Moseholm ville have os unge til at brænde for jazzen, sådan som han selv gjorde livet igennem. Hans pædagogiske hjerte var stort, og det var derfor kun rimeligt, at han i 1992 i en alder af 62 fik jobbet som rektor på Rytmisk Musikkonservatorium. Han forlod DR, hvor han havde været programmedarbejder i mere end 25 år. Det var på den tid, jeg lærte ham at kende – mindre som jazzmusiker end som den travle DR-administrator med sans for timing, når kontrakter skulle hales i land, eller når de rette isbryderkaptajner skulle overtales. Her kom hans enorme netværk i jazzen ham til gode. Han færdedes med sand naturlighed og glæde i Statens Musikråd og Statens Kunstfond og blandt jazzentusiastiske mæcener og overlod til os andre at lave jazzudsendelser eller producere for det dengang unge Radioens Big Band.
