Howard H. Scott, der på Columbia Records var med til at udvikle og lancere lp-pladen i 1948, inden han begyndte at producere plader for New York Filharmonikerne, Glenn Gould, Isaac Stern og mange andre af den klassiske musiks giganter, er død i Pennsylvania. Han blev 92 år. Dødsårsagen var kræft, oplyser hans datter, Andrea K. Scott. I 1946, da Howard H. Scott var 26 år og netop hjemsendt fra hæren, fik han job hos Columbia Masterworks – pladeselskabets afdeling for klassisk musik. Han blev hurtigt overført til Columbias tophemmelige projekt: udvikling af en long-playing-plade, der skulle afløse de lakplader, som roterede med 78 omdrejninger i minutter og blot kunne rumme cirka 4 minutters musik på hver side. Projektet blev påbegyndt i 1940 og var næsten klar til at blive præsenteret. Men teknikerne manglende nogen med musikalsk baggrund – især en, der var skrap til at læse orkesterpartiturer – til at hjælpe med at overføre optagelser fra lakpladerne til det nye medie, der skulle afspilles med 33 1/3 omdrejning i minuttet, kunne rumme omkring 22 minutters musik på hver side og var fremstillet af det mere holdbare materiale vinyl. Howard H. Scott passede til den jobbeskrivelse. Hundredvis af indspilninger Han blev født i Connecticut i 1920, tog afgangseksamen fra Eastman School of Music i 1941 og var netop begyndt på videregående klaverstudier på Juilliard School, da han året efter blev indkaldt til hæren. Da han i juli 1946 vendte tilbage til det civile liv, hyrede Columbia ham som elev. I tiden før magnetbånd blev udbredt, var det en kompliceret proces at overføre musik til de nye plader, der hurtigt blev kendt som lp’er. Lange musikstykker, der var fordelt på flere 78’ere, skulle splejses sammen på de nye plader uden afbrydelser.
Derfor lavede Howard H. Scott og hans kolleger en opstilling, hvor overlappende musiksekvenser på 78’ere blev afspillet, og Scott med fingerknips gjorde tegn til, hvornår lydsignalet skulle skifte fra den ene grammofon til den anden. Da branchen sidst i 1940’erne begyndte at bruge magnetbånd, var der ikke længere brug for den slags kunstgreb. Som producer hos Columbia arbejdede Howard H. Scott med hundredvis af indspilninger af de store orkestre fra Boston, Cleveland, Philadelphia, St. Louis og Cincinnati – og ikke mindst New York Filharmonikerne.
