I sine aktive år – og de holdt sig langt op i alderen – var han ofte i medierne. Han bidrog selv til det med kronikker, kommentarer og var også ofte manden, journalisterne ringede til for at få en kommentar. Og de ringede ikke forgæves. Fini Schulsinger havde sine meningers mod, og han formåede at formidle det på en måde, så også menigmand kunne være med. Han var f.eks. meget imod metadonbehandling af narkotikamisbrugere, og det gav han udtryk for på følgende måde: »At behandle narkomaner med metadon ville svare til at give en alkoholiker tyve gratis guldbajere om dagen«.

International opmærksomhed
Fini Schulsinger var student fra 1940. Han tog lægevidenskabelig embedseksamen i 1948, lidt forsinket af halvandet års ophold i Sverige under krigen.

1957 blev han speciallæge i psykiatri, og 1960 blev han som den hidtil yngste ansat som overlæge ved Københavns Kommunehospitals Psykiatriske Afdeling, hvor han sad som chef til 1988.

I denne periode udførte han en omfattende forskning med speciel fokus på skizofreni. Hans disputatsarbejde fra 1977 handlede om emnet og vakte international opmærksomhed.

Han satte forskningen af dette specielle emne i system og fik forbindelse med internationale institutioner gennem oprettelsen af forskningsenheden Psykologisk Institut ved Psykiatrisk Afdeling på Københavns Kommunehospital (fra 1991 Institut for Sygdomsforebyggelse).

Sammen med sin amerikanske kollega Seymor Kety var han i 1950’erne med til at påvise, at skizofreni har en klar arvelig komponent.

Advokat for samfundets svage