Han har engang sagt, at han hellere vil have uenige end ligegyldige kirkegængere - domprovst Anders Gadegaard, som på søndag fylder 60 år. Og han har i løbet af årene gjort sit til det. Han er en præst, som insisterer på, at det er en kristen forpligtelse at have øje for de mest udsatte grupper i samfundet. Som har sagt, at det er et tydeligt træk i Jesus' forkyndelse at tage vare på de svageste. Og som har et næstekærlighedsbegreb, der siger sparto til Dansk Folkepartis tidehvervspræster ved at rumme alle, »man erkender, man kan hjælpe og glæde, uanset om det menneske befinder sig i ens eget sogn eller i Langtbortistan«. Omvendt mener Anders Gadegaard også, at hvis gudstroen skal sige mennesker noget, må den spille det, som optager os, ind i prædikenen, og at den derfor også må blive politisk. Og det har Anders Gadegaards prædikener da også været. Helt tilbage fra de 15 år, han var sognepræst i Sions Kirke på Østerbro, hans første kald, efter at han i 1981 var blevet cand.theol. fra Københavns Universitet. Med både en far og en farfar, som var præster, lå teologistudiet lige for. Anders Gadegaard kom dog efter eget udsagn i den tid ikke meget i kirken, som han opfattede som tung og traditionel. Egentlig var planen at undervise, hvad han også gjorde kortvarigt ved Københavns Universitet og senere på Pastoralseminariet og ved Præsternes Efteruddannelse. Men det blev som bekendt ikke uddannelsesvejen, han valgte - og det var heldigt for den danske folkekirke. I mediestorm Anders Gadegaard beskrives som en gudbenådet prædikant – noget, der også førte ham videre til Vor Frue Kirke midt i København i 1998, hvor han blev sognepræst og domprovst, og fra i år også provst for det sammenlagte Vor Frue- Vesterbro Provsti. Han har gennem årene udtalt sig markant om en række ømtålelige politiske emner. Mest kendt er nok hans holdninger på flygtningeområdet. Her har han gennem årene blandt andet både støttet og arbejdet for den kontroversielle organisation Flygtninge Under Jorden, der hjælper asylansøgere, som er i klemme i det danske system.

Og flygtningedebatten blev meget håndgribelig, da 27 sultestrejkende irakere i 2002 tog ophold i domkirken og Anders Gadegaard slog fast, at kirken havde både hus- og hjerterum til dem. Noget, der førte til, at han også fik besøg af alle landets medier. Anders Gadegaard rendte også ind i en sand mediestorm, da han i en prædiken sammenlignede Israels politik over for palæstinenserne med Herodes' barnemord. Det kom en journalist for øre; prædikenen kom på forsiden af Dagbladet Information og udløste en heftig debat. En debat, som toppede, da præstekolleger og Mosaisk Troessamfund beskyldte Anders Gadegaard for antisemitisme. Sagen endte måneder efter med et forsoningsmøde, og selv om Anders Gadegaard siden har slået fast, at han ikke er antisemit, så har han fastholdt, at den, som har myndigheden, bør begynde en fredsproces. Også organisationer som Folkekirkens Nødhjælp og Aids-Fondet har haft glæde af Anders Gadegaards engagement, og han gik også ind i kampen for Ungdomshuset i København, da det i 2006 blev solgt. Blandt andet er han medlem af bestyrelsen for Fonden Jagtvej 69. Fortaler for stormoske Anders Gadegaard har engang sagt, at han ikke kan forstå, hvorfor folk forventer, at kirken skal være »pæn og intetsigende«. Det er hans kirke da også så langtfra i dag. I øjeblikket er han manden bag et projekt, hvor præsterne i hans kirke opsøger og personligt udleverer fødselsattesten til mulige dåbsbørn. Det betyder to besøg hver 14. dag per præst, og det betyder også, at kirken får en personlig kontakt i en tid, hvor mange er søgende, og hvor kun 40 procent af børnene i København bliver døbt i deres første leveår. Anders Gadegaard er en stærk fortaler for samarbejdet med andre trossamfund og for, at folkekirken som majoritetstrossamfund har en forpligtelse til at sikre, at mindretallenes trossamfund får gode vilkår. Han er derfor også fortaler for en stor dansk moske, hvor han gerne så en danskfødt, dansktalende imam holde fredagsbøn. Faktisk har han erklæret sig villig til at stille sig op foran domkirken og samle ind til moskeen. Det bliver dog nok ikke lige på søndag, hvor han fylder 60 år. Her står han for højmessen klokken 10 i domkirken for både de enige og uenige kirkegængere. Bagefter er der åben reception for alle, som har lyst.