Det stod ikke skrevet, at Mogens Hansen gennem en lang karriere inden for uddannelsesverdenen i dag skulle sidde som rektor på Rungsted Gymnasium. Han kommer fra en meget beskeden husmandsbaggrund og kan om nogen kaldes mønsterbryder. Det var en førstelærer på den lille landsbyskole, der i høj grad var motiverende for ønsket om at tage en uddannelse. Det blev til familiens første student, som læste samfundsfag og dansk på det daværende Odense Universitet. Gymnasiekarrieren indledtes på Nyborg Gymnasium og HF, fortsatte på Rosborg Gymnasium og HF i Vejle for via en ansættelse i Undervisningsministeriet at kulminere med rektoratet i Rungsted. Samfundsfag har fyldt meget, først i rollen som formand for Foreningen af samfundsfagslærere og senere som Undervisningsministeriets fagkonsulent i faget. Hertil kommer et mangeårigt virke som censor ved statskundskabsstudierne i Danmark og en omfattende virksomhed som forfatter og redaktør af samfundsfagsbøger. Som undervisningsinspektør var Mogens Hansen bl.a. med til at udvikle pædagogikumuddannelsen. Både som embedsmand og senere som rektor var han meget aktivt involveret i gennemførelsen af gymnasiereformen, ikke mindst i udviklingen af det nye faglige område almen studieforberedelse. Interessen for udviklingen af gymnasiet har vist sig gennem en omfattende forsøgsvirksomhed på Rungsted Gymnasium.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce