Vil man vide noget om gobelinvævning, bør man læse, hvad Lise Warburg har skrevet om den særlige vævekunst, som går ud på en viderefortolkning af andre kunstneres kompositioner. I hendes store bog fra 2003 med titlen 'Et dansk gobelinværksted i det 20. århundrede 1962-2002' får man ikke alene en historisk gennemgang af gobelinvævningen i Danmark, men også et indblik i samarbejdet med flere danske billedkunstnere, eksempelvis Ole Schwalbe, Jais Nielsen, Kamma Svensson og ikke mindst Mogens Andersen med de kraftfulde, slyngede og ekspressive kompositioner. Hænger overalt Således var det samarbejdet med denne maler, der blev afgørende for Lise Warburgs karriere. Hun henvendte sig til ham efter en udstilling på Grønningen, fordi hun med egne ord oplevede hans billeder som det oplagte »forlæg til store abstrakte vævninger«, og det blev begyndelsen til et fremragende samarbejde omkring en række prægtige gobeliner, erhvervet af blandt andet Statens Museum for Kunst, Christiansborg, Danmarks Nationalbank, Nordjyllands Kunstmuseum og Danmarks Tekniske Højskole. Gobelinvævningen kendes ikke mindst fra de verdenskendte tapeter La Tapisserie de Bayeux, der blev udført på opretstående væve af enorme dimensioner, og faktisk kan Lise Warburg demonstrere sit arbejde på et lignende eksemplar, en såkaldt hautelisse, når hun inviterer på rundvisning i sin nærmest historiske atelierlejlighed på hjørnet af Vandkunsten og Frederiksholms Kanal. Klassisk kunstnerhjem Det var her, hun voksede op i en familie, hvor faderen, maleren og tegneren Carl Jensen, plejede omgang med andre kunstnere, og hvor selveste Vilhelm Hammershøi også har boet i en periode. Egentlig skulle Lise Warburg have været uddannet inden for syning og modetegning på Kunsthåndværkerskolen, men ægteskab og graviditet satte en stopper for denne uddannelse. I 1959 arvede hun imidlertid en gobelinvæv, hvorefter hun begyndte på en vævestue på Frederiksberg for at lære dels gobelinvævning, dels gobelinrestaurering. I 1961 døde begge vævestuens professionelle udøvere, og arbejdet med at færdiggøre en komposition af Jais Nielsen til Handelshøjskolen i Aalborg blev lagt i hænderne på Lise Warburg, der efter nogle år med videreuddannelse i henholdsvis Basel og på de berømte værksteder Les Gobelins i Paris kom godt i gang med sine ofte vældige opgaver. Udøver og forfatter Med årene begyndte hun desuden at tvinde, spinde og indfarve garner, ja, hun begyndte at forske dybt i alle led af den vævede proces og har tilmed kastet sig over formidling af både nutidens, oldtidens og middelalderens tekstiler gennem foredrag, kurser og bøger. Gennem årene har hun deltaget i adskillige udstillinger, og da hun fyldte 70, havde hun også en stor retrospektiv udstilling i såvel Rundetårn som på Nordjyllands Kunstmuseum. Hun har løst talrige bestillingsopgaver, og efter sin allerede omtalte bog fra 2003 har hun afsluttet yderligere to; den ene handler om strikningens historie og geografi, den anden om strikfund i københavnske udgravninger.