Hun har kærlighed til skæbne og geometri

opskrift. Ifølge Jette Thysssen  skaber man et billedtæppe på følgende måde: Man tager en lille knivspids af  knuste røde valmueblade, en gul  månestråle, 4 dråber blåt fjordvand, en teskefuld sort muldjord og en lille hvid snebold - og pist, har man et  billedtæppe.
opskrift. Ifølge Jette Thysssen skaber man et billedtæppe på følgende måde: Man tager en lille knivspids af knuste røde valmueblade, en gul månestråle, 4 dråber blåt fjordvand, en teskefuld sort muldjord og en lille hvid snebold - og pist, har man et billedtæppe.
Lyt til artiklen

Man kan næppe være bange af sig, når man springer ud i elastik, sådan som væveren og billedkunstneren Jette Thyssen gjorde, skønt hun allerede var godt oppe i årene. Springet fandt sted over en bjergkløft i New Zealand, fordi hun ville bevise overfor sig selv og andre, at hun ikke for gammel til »den slags«. Hun ville desuden udfordre sit selvvalgte motto, ’Amor Fati’ (kærlighed til skæbnen), der også var overskriften på hendes store separatudstilling i Den Frie Udstillingsbygning i 2005. Da var hun 72 år. Det karakteristiske ved Jette Thyssens værker, såvel de vævede som de grafisk udførte, er kombinationen af geometriske figurer og en fuldkommen konsekvent farveholdning. Således kredser samtlige af hendes værker om de utallige variationsmuligheder, der kan dannes af cirkler og ringe, trekanter, stave og kvadrater i farverne rød og blå samt sort og gul. Maleren Ole Schwalbes univers er nok det nærmeste, man kommer til Jette Thyssens stramme abstraktioner. Hun er vokset op som den mellemste af fem børn på den store gård Sandal ved Frederikssund. Gennembrud i 1972 Højskolesangbogen var i flittig brug, og under besættelsen husede forældrene både modstandsfolk og jøder, blandt andre væveren Ruth Malinowski, hvis meget enkle kompositioner prægede den ganske unge Jette Thyssen. Inden hun kom på Kunsthåndværkerskolens væveafdeling, var hun også lige omkring en uddannelse til advokatsekretær, og nogle senere fik hun tillige en uddannelse fra S.W. Hayters grafiske skole i Paris, et ophold, der blev muliggjort efter modtagelsen af Det Franske Statsstipendium for kunstnere samt Industriforeningens legat i 1961. Jette Thyssens markante gennembrud indfandt sig i 1972. For at slå sin position som billedkunstner fast, lejede hun simpelthen en del af udstillingsbygningen Den Frie, og her høstede hendes konkrete formsprog både succes og anerkendelse. Det samme skete på den første Nordiske Textiltriennale i 1976, hvorefter det tog fart med mange udsmykningsopgaver til skoler, gymnasier, rådhuse, hospitaler foruden Nørreport, Flyvestation Værløse, PKA, Nordea, CBS, Københavns Byret og Den Sorte Diamant. Priser og legater har Jette Thyssen fået i lind strøm, herunder indtil flere gange fra Nationalbankens Jubilæumsfond og Statens Kunstfond. Hun er medlem af Grønningen og Dansk Gobelinkunst, og hun er tidligere medlem af Akademirådet og har fungeret som kunstnerisk konsulent for offentlige myndigheder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her