Det kan godt være, at fødselaren ikke har givet nogen ordre om, at de ansatte skal være ulasteligt velklædte. Men de står frem i offentligheden iført jakkesæt og slips. Og chefen for Københavns Universitets Center for Militære Studier, professor Mikkel Vedby Rasmussens,holdning til ’uniformering’ er helt klar. Hvis man vil tages alvorligt på Slotsholmen og i det danske forsvar, hvor officererne jo har uniformer til både hverdag og fest, så nytter det ikke noget med bredriflede fløjlsbukser og hjemmestrik. »Oprindelig blev vi jo mødt med en vis mistro i systemet, derfor var et mål af velklædthed et vigtigt signal om, at vi både tager os selv og andre alvorligt«, lyder den 40-årige professors forklaring. Dertil kommer så en personlig hang til jakkesæt – manden føler sig simpelthen godt tilpas bag slipset. Så godt, at slipset i en periode efter udnævnelsen til professor i 2010 blev opgraderet til butterfly i flere farvestrålende varianter.
Den sjældent brugte beklædningsgenstand var primært noget, som han – med et vist mål af selvironi – havde lovet kontorpersonalet at bære, når professortitlen kom i hus. Vedby Rasmussen er ikke er til langstrakte forskningsprojekter udført dybt inde i de utilgængelige dele af de højere læreanstalter. Påtager sig ansvar Etableringen af Dansk Institut for Militære Studier i 2006, der i 2011 blev til Center for Militære Studier (CMS), er et godt udtryk for et vævert menneskes virkelyst. I dag har instituttet cementeret pladsen som hjørnesten i forsvars- og sikkerhedspolitisk forskning, og som hovedleverandør af analyser og rapporter til Forsvarsministeriet. Ministeriet finansierer CMS via forsvarsforliget. Den slags økonomisk afhængighed rejser faresignaler, der kan ødelægge et universitetsinstituts image. Ifølge kontrakten mellem ministeriet og CMS skal 40 procent af de 12 videnskabelige medarbejderes indsats være grundforskning, mens resten er viet til forskningsbaseret myndighedsbetjening.
