0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den retspolitiske due fylder år

Professor Vagn Greve fylder 75 år i dag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Steen Wrem(Arkiv)
Foto: Steen Wrem(Arkiv)

Ekspert. Det er ikke mindst inden for straffe- og kriminalret, at professor Vagn Greve har gjort sig stærkt gældende i danske juristkredse.

Fødselsdage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Fødselsdage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De store pløkker blev taget i brug på forsiden af Ekstra Bladet, da kriminologen og strafferetseksperten professor Vagn Greve i begyndelsen af november sidste år indtog det standpunkt, at der ikke findes noget logisk argument for at straffe frivillig sex mellem en voksen datter og hendes far.

Men kontroversielle synspunkter har aldrig ligget juraprofessoren fjernt.

Det svære spørgsmål
Som en terrier har han argumenteret for en videst mulig ytringsfrihed, for en væsentlig indskrænkelse af racismeparagraffen og imod terrorlovgivningen, fordi klassiske borgerlige frihedsrettigheder tilsidesættes blot for at tilfredsstile politikeres ønske om at vise handlekraft gennem stramninger af straffeloven.

Andre ville nok snarere kalde ham en retspolitisk due. Det har nemlig altid været hans holdning, at hvis man vil gøre noget strafferetsligt effektivt her i samfundet, skal man straffe mindre. For - som Vagn Greve påpeger - viser alle kriminologiske undersøgelser, at jo bedre man behandler mennesker, jo bedre opfører de sig.

Og hvorfor skal mennesker, som har gjort noget ondt, påføres ondt igen?

LÆS OGSÅ

Spørgsmålet har drevet professoren, lige siden han blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1965, og et sommerferiejob i et tidligere ungdomsfængsel i Nyborg vækkede hans opmærksomhed for hele den menneskelige side af strafferetten og rejste den filosofiske undren i ham: Hvordan kan vi tillade os at straffe andre mennesker?

Men retfærdigheden må jo ske fyldest, og Vagn Greve kan faktisk ikke forestille sig et samfund uden straf, men pengene bør anvendes til at skaffe arbejde til de straffede i stedet for at bygge store fængsler.

Lang karriere
Fra 1987 til 1992 virkede han som professor i økonomisk kriminalitet ved Copenhagen Business School, CBS, blandt andet forskede han i en kriminalitet, som var upåagtet og foregik med få muligheder for at dømme lovovertræderne.

Fra 1992 var han tilbage i et professorat i strafferet på Københavns Universitet, og herfra gik turen igen i 2008 til CBS, hvor han var frem til udgangen af sidste år, da stillingen blev nedlagt ved en omstrukturering.

LÆS OGSÅ

Hans tillidshverv har været utallige. Blandt andet redaktørposter på Juristen og Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab. Tidligere medlem af Straffelovrådet og Dansk Selskab for International Strafferet og EU-ret og Sonningpriskomiteen.

Han er æresdoktor ved universiteterne i Uppsala og Helsinki og medlem af Retssikkerhedsfondens bestyrelse.

Burde være noget mere i haven
Det nemmeste er hans bopæl. Den ligger i Greve, og fra skrivebordet i huset arbejder han ufortrødent videre med artikler og bøger, som eksempelvis 'Træk af kolonistrafferetten', som udkom sidste år.

I øjeblikket skriver han på en revidering af 'Kommenteret strafferet', hvor jurister, dommere og andre praktikere kan slå op og få et hurtigt og konkret svar.

Men selv om han tilhører den lille skare af strafferetseksperter, som bliver brugt i høringer eller af medier, kan han stadig ikke svare på sin egen grundlæggende og livslange undren over, hvorfor i alverden samfundet vælger at straffe andre mennesker?

LÆS OGSÅ

»Jeg har en trang til at få besvaret det spørgsmål, men med min alder er jeg klar over, at det ikke bliver af mig«, siger han.

I virkeligheden burde han bare være noget mere ude i haven, mener hans kone, Annika Snare, som han flyttede sammen med i 1983.

Sammen har de en datter, og Vagn Greve har yderligere tre børn fra tidligere ægteskaber.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere